Archive for Meta

Når permalinks på wordpress ikke vil virke

Jeg har i lang tid ikke kunnet få mine permalinks på wordpress til at virke. Da det ikke var umådeligt vigtigt og da jeg er umådelig doven i forhold til ikke-vigtige ting, har jeg bare ladet det ligge. Men nu hvor jeg er begyndt at undervise, bl.a. i wordpress, tænkte jeg at jeg endelig måtte tage og finde ud af hvorfor det ikke virkede for mig, på min server.

Første google-søgning resulterede i, at .htaccess skulle opdateres manuelt, eller i det mindste skulle oprettes og der skulle gives rettigheder til at den kunne blive opdateret (fx med en premission sat til 666).

Det virkede faktisk for mit ene domæne – men underligt nok ikke for flere andre. Og så står man der og river sig fortsat i håret, når .htaccess tilsyneladende er go-fin, og endda opbygget på samme måde som der hvor det virker, men at det så virker for det ene domæne og ikke for det andet.

Yderligere søgning gav mig dog svaret. Det lå i den måde domænet var sat op på som vhost i apache-konfigurationen. Dvs. inde i /etc/apache2/sites-avaliable/<domænenavn> var der en enkelt settings der skulle rettes:

AllowOverride None

skulle rettes til

AllowOverride All

Og vupti. Nu virker det. Nu husker jeg det til en anden gang.

Drush til Drupal

Med alle de drupal-nørder jeg har omkring mig, som gladeligt har svunget om sig med must-do’s, hvorfor er der så ingen der har fortalt mig om Drush? Det skulle da gerne på sigt spare mig for at bruge timer på diverse opdateringer af moduler, hvis det kan gøres med en kommando.

Jeg er i gang med at læse the Definitive Guide to Drupal 7 og her var en guide til installering af Drush med en tar-pakke. Jeg mente dog nok at kunne gøre det med apt-get på ubuntu og for at sikre mig at jeg ikke jokkede i det, google jeg først og fandt denne: Installing Drush on Ubuntu.

$ sudo apt-get install drush
$ sudo drush dl drush --destination='/usr/share'

Alligevel lykkedes det mig muligvis at jokke i spinaten, da den kom med en fejl da jeg forsøgte at køre:

$ drush --version
PHP Deprecated: Comments starting with '#' are deprecated in /etc/php5/cli/conf.d/mcrypt.ini on line 1 in Unknown on line 0
drush version 5.8

 

Derudover nogle premission errors, som jeg indtil videre har klaret med en chmod 777 af alt i den ny ~/.drush-mappe. Forsøgte ellers forsigtigt at ændre nogle få premissions ad gangen, men til sidst var det blot nemmere at skylle igennem med adgang til alt, når den blev ved med brokke sig.

Nå men bortset fra at jeg får denne fejl hver gang jeg bruger drush-kommanden (som jeg ikke har brugt andet end to gange – til at tjekke version (drush 5.8 i øvrigt) og til blot at skriv drush og få en liste af alle drush-kommandoer.

Så langt så godt (tror jeg nok). Burde jeg også installere Git nu jeg i gang?

Logge ind under maintenance mode i drupal

Note to self: når man har sat sit drupal 7 site til maintenance mode fordi det er under udvikling, som jeg har gjort med sundere.nu, og gerne vil logge ind for at opdatere, tilføjer man en /?q=user i URL’en.

Det sjove er at jeg har forsøgt at få dette til at virke uden held flere gange før. Man føler sig lidt dum når man opdager at det præcis det man skal skrive og ikke erstatte user med sit brugernavn …

Anyway, i samme boldgade mht. wordpress. Er man logget ud og ikke kan finde et login-link på sit site i wordpress, skriv da /wp-admin efter URL for at komme på igen.