Anarki-eksperimentet, dag 2

Der er ikke sket så meget på det frie rum siden i går. Jeg har heller ikke rigtig været “på projektet”. I princippet kan man jo godt sige at det vel i sagens natur er ligegyldigt om jeg er “på”, eftersom det er et brugerstyret forum, som også kun kører ud fra brugerne selv gør det til. Men min oprindelige teori – og den har jeg stadig – er at en interaktion trods alt stadig skal løbes i gang og at det ikke er nok med “en anden måde at gøre det på”. Hvem gider at diskutere ingenting med ingen, bare fordi man kan? (altså jeg gider … men det er jo også nemmere når vi altid er to og sjældent enige).

For det første tænker jeg at der mangler et formål og/eller en fælles retning. Hvad er det man kan på det frie rum? What’s in it for you? (andet end magt og fisse – nej, stryg det sidste – eller, hvem ved, man skal jo aldrig udelukke mulighederne vel? – hold nu kæft Lenka. OK).

Retten til selv at bestemme alt i anarkistisk tilstand. Selvstyre. Administratorrettigheder. Det er features og en ekstra bonus (kan være) på noget der allerede kører, men det er vel ikke et formål i sig selv og en grund til at skulle registrere sig og skrive noget?

Formålet og retningen – det er også brugerbestemt. Men hvilket behov skulle det dække? Der er jo netop så mange muligheder og informationer over det hele, at det næppe er mere af “formålløse muligheder” der er behov for. Heller ikke selvom der “lokkes” med at man må alt. Må alt i forhold til hvad? Det er snarere mere relevant at kunne opfange et behov og tilbyde en smart måde at løse det på. En retning. Ergo at styre retningen i gang, for derefter at slippe og lade selvstyringen råde? Lidt ligesom at lære at cykle. Eller at opdrage børn. Nok en gennemgående dynamik.

Derfor mener jeg stadig at det må kræve en indsats at rulle eksperimentet i gang. At skabe noget der kan interageres ud fra for at kunne opnå den kritiske masse. Det er først sjovt når der kommer flere, og sådan er det for alle og ingen gider at klappe med en hånd i skoven og der er for langt til den anden hånd. Den kritiske masse er der jo ikke noget nyt i.

Men nu er det jo bare et eksperiment … og man kan godt lade det syde lidt i gryden, mens man rører rundt med sin grydelog og tager fat på et andet projekt at overspringshandle med i mens. Nej, vent. Det var faktisk det her projekt der var overspringshandlingen …

Mens gryden simrer genovervejer jeg lidt min fordom om hvorvidt de fleste anarkister er politisk blå … findes der også røde anarkister? Jeg tror muligvis at jeg har fundet et eksemplar. Hvad mener du?

Facts på dag 2 kl ca. 18:
7 medlemmer (+1 siden i går)
19 indlæg (+5 siden i går)