Grafer for vitamin-indhold

Så lykkedes det at få grafer indført i visningen af frugt og grønt i oversigten (nomango.dk).

Jeg har efter et tip brugt highcharts – og det fungerer superfint! Så fik jeg da også leget lidt med javaScript og at få php-værdier ind i grafen.

Her er et eksempel på broccoli og et eksepmel på agurk. De eneste to jeg indtil videre har fået sat billeder ind på også. Grafen er over vitaminer som jeg har udvalgt statisk – dem jeg mente var de mest relevante pt. Men jeg vil også gerne have mineraler ind over.

Og der er lang vej endnu, da jeg gerne vil have mulighed for at sammenligne forskellige værdier på graferne og der er også lang vej i forhold til visningerne. Og så er jeg ikke engang begyndt på at inddrage de forskellige egenskaber ved vitaminerne og generelle beskrivelser af det hele. Men måske det kommer inden ungerne er flyttet hjemmefra (de må snart kunne sættes til noget udviklingsarbejde ved PC).

Apropos billeder, så overvejer jeg lidt hvordan jeg skal gribe det an. Burde jeg have mine egne? Men indtil videre er det hentet fra det store net og tilpasset så det passer i siden. Jeg har valgt at lave billedet som et slags banner i str 800×200 px. Men inden jeg får tilføjet alt for mange billeder i det størrelse, skal jeg vist lige være sikker på om det er det jeg vil. Jeg har ikke nødvendigvis sat mig på noget design og layout endnu, men det er pt sådan det er blevet. Hvem ved om jeg ikke laver det om før eller siden, og så er det ikke så fedt hvis det bliver for statisk med billederne, som så alle vil skulle beskæres og redigeres om.